Henrik Ibsens skrifter

Af ​Deres sidste venlige brev erfarer jeg at ​ «Catilina» ved opførelsen i Stockholm ikke har havt den fremgang, som De, og ligeledes jeg, havde ventet. Jeg holder adskilligt på dette drama og mener fremdeles at det må gøre en ikke ringe scenisk virkning når det får en i alle henseender og på alle punkter udmærket udførelse. Men dette sidste er rigtignok også en aldeles nødvendig betingelse.

Det gør mig ondt at jeg ikke ser mig i stand til at indrømme nogen reduktion af ​det fastsatte honorar. De fordringer, jeg har opstillet, forekommer mig så beskedne at jeg ikke synes at jeg kan gå lavere ned. ​Stjernström har, som De ved, i sin tid måttet betale ​meget højere priser for mine stykker. Det samme har været tilfældet ved ​teatrene i Göteborg og ​i Bergen. Ja, endog de rejsende skuespildirektører ​ August Rasmussen og ​ Åbjörnson har stedse erlagt højere honorarer, end jeg har forlangt af Nya teatern i Stockholm under Deres direktionstid.

Jeg beder Dem desuden betænke, at ​det for en stor del er mine teaterhonorarer, jeg lever af og rejser for. Det honorar, vi var blevne enige om, havde jeg gjort sikker regning på til den fastsatte tid og har ordnet mine dispositioner derefter. Det skulde således, her i det fremmede land, berede mig vanskeligheder at gøre nogen forandring i den engang trufne aftale.

Jeg vilde derfor være Dem særdeles forbunden om De en af de nærmeste dage vilde vise mig den store tjeneste at ​sende mig beløbet direkte herned til Rom i en ​veksel eller anvisning på Paris, da en sådan her lettest kan omsættes.

​Fra kgl: teatern har jeg intet hørt angående opførelsen af «Kærlighedens komedie» og det står Dem således frit for at give stykket i næste sæson. Jeg beder Dem bringe herr Molander min hilsning og sige ham at jeg fuldkommen stoler på ham og at jeg ikke anser det nødvendigt at erholde ​oversættelsen herned til gennemsyn. Dette skulde blot ​fordrøje arbejdet og være til ingen nytte.

Med vore hjerteligste hilsninger tegner jeg mig